PAKKERIMEDARBEJDER TIL KRUSÅ MEJERI

6 days left

Recruiter
Location
Kruså, Aabenraa (DK)
Salary
Attraktiv løn efter kvalifikationer
Posted
22 Nov 2016
Closes
15 Dec 2016
Contract Type
Full Time

Har du mod på et job, der stiller krav til din forandringsparathed og giver dig udfordringer i hverdagen? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Som pakkerimedarbejder kan du se frem til at indgå i et team, der sætter en ære i at yde den bedste service i enhver pakkeriopgave. Kruså Mejeri er et moderne højteknologisk mejeri med 200 ansatte, der årligt producerer 28.000 ton hvidost. Vi har sikkerhed, sundhed og miljø i fokus og prøver hele tiden at optimere på disse områder.

Ansvarlig og kvalitetsbevidst betjening af højteknologiske pakkeanlæg
Til vores højsæson søger vi en medarbejder, der har en baggrund som industrioperatør, produktionsteknolog, mejerist, pakkeoperatør eller lignende. Som pakkerimedarbejder skal du betjene vores højteknologiske pakkeudstyr, og det er også dit ansvar at gældende krav til hygiejne og fødevaresikkerhed overholdes. Derudover er du med til at sikre, at produktkvaliteten er i top.

Du indgår i et selvstyrende team, hvor det at tage ansvar og være drivkraft er en vigtig del af jobbet. Du vil desuden blive en vigtig del af en Lean-kultur, hvor alle medarbejdere ikke blot tager ejerskab for egne opgaver, men også den generelle sikkerhed. I rollen som pakkerimedarbejder vil din arbejdsplan bestå af dag-, aften-, natte-, og af og til weekendvagter. 

Teknisk forståelse og godt overblik 
Du er vant til at arbejde med IT, har teknisk forståelse og gerne et truckcertifikat samt gode danskkundskaber. Som person er du loyal, hjælpsom og konstruktiv samt er god til at bevare overblikket - også når tingene går stærkt.

Har du alle disse kvaliteter, kan vi tilbyde dig et udfordrende job i et aktivt og uhøjtideligt miljø, hvor vinderkulturen er i højsædet og der er gode udviklingsmuligheder fagligt såvel som personligt. 

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er d. 15. december 2016. Send venligst din ansøgning hurtigst muligt til Sekretær Anne Bergh på Anne.Bergh@arlafoods.com og skriv ”Pakkerimedarbejder” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, så skriv ligeledes til Team Leader Luise Holm på lholm@arlafoods.com