SENIOR SITE QUALITY COORDINATOR – DANMARK PROTEIN, NR. VIUM

3 days left

Recruiter
Location
Videbæk, Ringkøbing-Skjern (DK)
Salary
Attraktiv løn efter kvalifikationer
Posted
15 Nov 2016
Closes
13 Dec 2016
Contract Type
Full Time

Har du blik for kvalitet og fødevaresikkerhed og lyst til et job på et spændende driftssted med stor vækst? Så har du nu mulighed for at blive kvalitetskoordinator på Danmark Protein, som hører til Arla Foods Ingredients (AFI). Vi er en uafhængig virksomhed i Arla Foods med ambitioner om at blive verdens førende leverandør af vallebaserede ingredienser til fødevareindustrien. Du kommer til at referere til QEHS-chefen på din nye arbejdsplads, som ligger i Nr. Vium ved Videbæk.

Du sikrer vores system for kvalitet og fødevaresikkerhed
Din fornemmeste opgave er at sikre vores kvalitets- og fødevaresikkerhedssystem. Vi er certificeret efter FSSC22.000 og GMP+.

QEHS afdelingen på Danmark Protein består af en stor QC afdeling med ca. 35 ansatte samt en QA afdeling med ca. 10 ansatte, som du vil blive en del af. Du vil få ansvaret for arbejdet med kvalitets- og fødevaresikkerheds opgaver i forhold til én af vores produktgrupper.

Sammen med øvrige kolleger sikrer du vedligehold og opdatering af systemet, og i den forbindelse deltager du i risikovurdering af alt fra nye produkter over ingredienser til processer og anlæg. I tæt samarbejde sørger I for, at den nyeste viden indarbejdes i kvalitetsstyringssystemet, så vi forebygger fejl og bidrager til effektiv problemløsning. Herudover tæller dine opgaver også interne auditeringer samt overvågning og analyse af kvalitetsinformation. Alt sammen for at sikre, at systemet ”lever” i praksis, så vi altid leverer den bedste kvalitet til vores kunder.

Alt kvalitetsarbejde foregår i tæt samarbejde med andre afdelinger, f.eks. produktion, pakkeri og vedligeholdelse. Du får kontakt til hele fabrikken foruden en række kunder, hvor du gennem god og tæt dialog afhjælper alle deres spørgsmål – lige fra forespørgsler over undersøgelser til behandling af reklamationer.

Kendskab til hygiejne og kvalitetsstyring
Du har en relevant baggrund som eksempelvis procesteknolog, mejeri-, kemi- eller levnedsmiddelingeniør samt solidt kendskab til fødevaresikkerhed og kvalitet.

Vi forventer ligeledes, at du har erfaring fra et job i en fødevareproduktion, hvor du har fået kendskab til både hygiejnestandarder og kvalitetsstyringssystemer, måske som kvalitetsleder i en mindre virksomhed.

Med andre ord skal du have solid sans for kvalitet og kunne gennemføre risikovurderinger. Du har stort drive og arbejder selvstændigt. Desuden arbejder du struktureret, og med din opsøgende natur formår du at tilegne dig viden for at kunne højne kvalitetsniveauet og forbedre sikkerheden. Endelig har du analytisk tæft, et godt overblik og evner at fremsætte praktiske løsninger med god sammenhæng.

Ansøgning og kontakt
Send venligst din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til QEHS Manager Karen Glud, +45 7217 7705.